Hvorfor bør du bruge Bitcoin?

Bitcoin er en forholdsvis ny form for valuta, der er begyndt at blive ret populær, men mange forstår stadig ikke, hvorfor de bør kende til det.

Hvorfor bruge bitcoin? Her er 10 gode grunde til hvorfor det er værd at kende til denne form for virtuelle valuta.

Det er hurtigt

Når du betaler en check fra en anden bank til din bank, vil banken ofte beholde pengene i flere dage, da banken ikke ved endnu, om midlerne rent faktisk er tilgængelige. Ligeledes kan internationale bankoverførsler tage relativt lang tid. Bitcoin transaktioner er dog generelt langt hurtigere. Transaktioner kan være øjeblikkelige, hvis de er “zero-confirmation” transaktioner, hvilket betyder, at køberen tager risikoen for at acceptere en transaktion, der endnu ikke er blevet bekræftet af en block chain. Eller de kan tage omkring 10 minutter, hvis en køber kræver, at transaktion skal bekræftes. Det er langt hurtigere end nogen anden bankoverførsel.

Det er billigt

Hvad er det du siger? Kreditkorttransaktionerne sker også øjeblikkeligt? Ja, det er rigtigt. Men din køber (og eventuelt dig) betaler for dette privilegie. Nogle købere vil opkræve et gebyr for transaktioner gennem kort, da de skal betale et ‘swipe gebyr’. Bitcoin transaktionsgebyrer er minimale eller i nogle tilfælde gratis.

Centrale regeringer kan ikke gøre noget ved det

Kan du huske hvad der skete i Cypern i marts, 2013? Den Europæiske Centralbank ønskede at konfiskere ikke-forsikrede indskud, der var større end $100.000 for at rekapitalisere, hvilket fik den lokale befolkning til at gå amok. Centralbanken ønskede først at tage en procentsats af indskuddene under dette tal, hvilket gik direkte udover familiers opsparing. Der kan ikke ske med bitcoin. Da valutaen er decentraliseret, ejer du den. Ingen central myndighed har kontrol over den, og så en bank kan ikke tage det væk fra dig. For dem, der ikke har meget tillid til det traditionelle banksystem, er dette en stor fordel.

Der er ingen tilbageførsler

Når bitcoins er blevet sendt, så er de væk. Hvis man har sendt bitcoins, kan man ikke få dem tilbage uden modtagerens samtykke. Dette gør det vanskeligt at begå forskellige former for svig, som vi ofte ser med kreditkort, hvor man foretager et køb og derefter kontakter kreditkortselskabet for at foretage en tilbageførsel med det samme.

Dine oplysninger kan ikke blive stjålet

Det her er vigtigt. De fleste online køb i dag sker via kreditkort, men i 1920’erne og 30’erne, da de første forstadier til kreditkort kom frem, var internettet ikke blevet opfundet endnu. Det var ikke meningen, at kreditkort skulle bruges online, og de er usikre. Online formularer kræver, at du skal indtaste alle dine hemmelige oplysninger (kreditkortnummer, udløbsdato og CSV-nummer) i en webformular. Det er svært at finde på en mindre sikker måde at gøre det på. Det er derfor kreditkortnumre ofte bliver stjålet. Bitcoin transaktioner kræver ikke, at du indtaster hemmelige oplysninger. I stedet kræver det to nøgler: en offentlig nøgle og en privat en. Alle kan se den offentlige nøgle (som faktisk er din bitcoin adresse), men din private nøgle er hemmelig. Når du sender en bitcoin, ‘underskriver’ du transaktionen ved at kombinere dine offentlige og private nøgler og anvender en matematisk funktion til dem. Dette skaber et certifikat, der beviser, at transaktionen kom fra dig. Så længe du ikke gør noget dumt, såsom at videregive din private nøgle, så er du sikker.

Bitcoin er ikke inflationær

Problemet med konventionel valuta er, at regeringer kan printe så mange penge, som de ønsker, og det gør de ofte. Hvis der ikke er nok amerikanske dollars til at betale den offentlige gæld, kan Federal Reserve simpelthen bare printe flere. Hvis økonomien er i problemer, kan regeringen tage de nyoprettede penge og skyde dem ind i økonomien via en meget omtalt proces kendt som kvantitative lempelser, hvilket får værdien af en valuta til at falde. Hvis du pludselig fordobler antallet af dollars i omløb, så betyder det, at der nu er to dollars, hvor der før kun var én. En person, der har solgt en chokoladebar for en dollar skal fordoble prisen for at få det samme, som det var før, da en dollar pludselig kun er halvt så meget værd. Dette kaldes inflation, og det øger prisen på varer og tjenesteydelser. Inflationen kan være svær at styre, og kan mindske folks købekraft. Bitcoin var designet til at have et maksimalt antal mønter. Kun 21 millioner vil blive skabt under den oprindelige specifikation. Det betyder, at antallet af bitcoins ikke vil vokse derefter, så inflationen vil ikke være et problem. Faktisk er deflation – hvor prisen på varer og tjenesteydelser falder – mere sandsynligt, når man snakker om bitcoin.

Det er ligeså privat, som du ønsker det

Nogle gange ønsker vi ikke at andre ved, hvad vi har købt. Bitcoin er en relativ privat valuta. På den ene side er det gennemsigtigt – takket være block chain kender alle til en bestemt bitcoin adresses værdi. Man ved, hvor disse transaktioner kom fra, og hvor de er sendt. Men i modsætning til konventionelle bankkonti, er der ingen der ved, hvem der ejer en bestemt bitcoin adresse. Det er som at have en gennemsigtig pung uden nogen synlig ejer. Alle kan se, hvad der er inde i den, men ingen ved hvem der ejer den. Det er dog værd at nævne, at folk, der ikke bruger bitcoin på en klog måde (som altid bruger samme bitcoin adresse eller kombinerer mønter fra flere adresser til en enkelt adresse) risikerer at gøre det nemmere at identificere dem online.

Du behøver ikke at stole på andre

I et konventionelt banksystem skabe du have tillid til de folk, der håndterer dine penge under transaktionen. Du skal f.eks. have tillid til banken. Du er måske nødt til at stole på en tredjeparts betalingsbehandler. Du er ofte også nødt til at stole på køberen. Disse organisationer kræver vigtige og følsomme oplysninger fra dig. Da bitcoin er helt decentraliseret, behøver du ikke at stole på nogen. Når du sender en transaktion, er det underskrevet digitalt og sikkert. En ukendt miner vil kontrollere det, og derefter er transaktionen gennemført. Køberen behøver ikke engang vide, hvem du er, medmindre du har tænkt dig at fortælle dem det.

Du ejer det

Der er ikke noget andet elektronisk pengesystem i din konto, der er ejet af en anden. Vi kan bruge PayPal som et eksempel: hvis virksomheden beslutter sig for, at din konto er blevet misbrugt, har de beføjelse til at fastfryse alle dine penge på kontoen uden at spørge dig. Det er så op til dig at gøre alt hvad der er nødvendigt for at få det fjernet, således at du kan få adgang til dine midler. Med bitcoin ejer du den private nøgle og den tilsvarende offentlige nøgle, der udgør en bitcoin adresse. Ingen kan tage det fra dig (medmindre du mister det selv, eller uploader det til en web-baseret opbevaringstjeneste, der efterfølgende mister det).

Du kan skabe dine egne penge

På trods af de fantastiske fremskridt inden for trykningsteknologi, er de fleste nationale regeringer ikke særlig glade for, at du fremstiller dine egne penge. Med bitcoin er det helt fint at gøre. Du kan købe bitcoins på det åbne marked, men du kan også mine dine egne bitcoins, hvis du har nok computerkraft. Når du har investeret i udstyr og elektricitet, kan bitcoins simpelthen mines ved bare at have maskinen tænd og holde softwaren kørende. Og hvem ville ikke være glade for at deres computer laver penge, mens man sover?